ALL ABOUT US
Historien om Dyrecenter Søborg
Bonnie Dyrecenter Søborg er en butik med en lang historie bag sig. Det hele startede omkring 1955, da H.Å.Helsgaun, startede sin første butik i Vanløse (Akvarium Damsø/Vandløse Fuglehus) på hjørnet af Børglumsvej og Ålekistevej.
To år senere startede Enghave Tropehus på Enghavevej på Vesterbro. I slutningen af 1959 var der to drenge der, lige som de fleste drenge på det tidspunkt, interesserede sig for akvariefisk, de søgte derfor arbejde efter skoletid i nogle af de lokale dyrehandlere, der var dengang 7
akvarieforretninger på Vesterbro. Bjarne fik arbejde i Oehlenschlægersgade og Bo på Enghavevej.
Da Bo i 1963 gik ud af skolen fik han tilbudt en læreplads, og blev i 1967 udlært som Dyrehandler som den anden i Danmark. Da der allerede den gang var gang i byfornyelsen skulle de bygninger der husede Enghave Tropehus saneres, der skulle bygges et supermarked samt beboelse.
Søborg Hovedgade var på det tidspunkt en virkelig god forretningsgade så de rev teltpælene op og flyttede "helt" ud til Søborg i året 1967.
Efter Bo´s læremesters døde i 1975 forsatte hans kone med at drive forretningen indtil 1980 hvorefter Bo overtog butikken. I 1981 indså Bo hurtigt at de daværende lokaler var for små, og besluttede derfor at flytte til vor nuværende lokaler.
Da de jo i 1982 var unge og havde store ambitioner, blev det hurtigt besluttet at åbne en filial, valget faldt på en netop lukket forretning i Hvidovre Stationscenter.
Bo Hofmann der dengang kun var 24 år, fik ansvaret for den daglige drift i Hvidovre. I 2004 overtog han og hans kone Charlotte butikken i Hvidovre.
Charlotte var ansat i Søborg fra 1984 og til de i 2004 hvor hun og Bo Hofmann overtog Bonnie Dyrecenter Hvidovre.
Da deres søn Dennis gik ud af skolen i 1998, startede han i forretningen i Søborg, og han har været der lige siden, og er i dag ejer af butikken, som han overtog efter Bo Nielsen i 2015. Dennis er uddannet certificeret Dyrehandler.
Butikken skiftede navn, til Bonnie Dyrecenter Søborg, tilbage i 1986 da Bo valgte som en af de første at blive medlem af Bonnie Dyrecenter kæden.
I dag er vi stadig medlem af kæden, men har valg at benytte et nyt navn, nemlig
Søborg Dyrecenter!
I 2005 blev Sabrina ansat som medhjælper efter skole tid, hun forsatte i gymnasiet og blev student i 2009. Sabrina er i dag fastansat og uddannet certificeret Dyrehandler
Som tidliger skrevet overtog Dennis butikken i 2015, samme år udvidede butikken med en webshop som bliver brugt flittigt af kunder rundt om i Danmark. Det betyder ikke at vi ikke vil se jer i butikken! Tværtimod, fysisk kunde kontakt er det vi bedst kan lide :-)
Vi er stolte af at kunne sige vi er 100% Dansk selvejet forretning, det betyder også at vi må arbejde ekstra hårdt for ikke at blive slugt af de STORE inde og udlanske kæder.
Vi håber at se jer mange år frem og vi, vil gøre alt hvad vi kan for at gøre os til jeres foretrukne butik! Derfor skal du ikke tøve med spørgsmål eller ideer, send os en mail med alt du har på hjertet :-)